Sidst opdateret tirsdag 26. april 2011 af webmaster

Vennekredsarbejde

Den Jyske Pigegardes Vennekreds blev oprettet i 1967 af en gruppe forældre med det formål at støtte garden økonomisk.
Vores hovedindtægtskilde er kontingenter fra vores medlemmer. Der ud over har vi et samarbejde med Djurs Festivalfood som medhjælpere, hvor vi bl.a. laver sandwich, til forskellige arrangementer. En glimrende måde at være til koncert med bl.a. Medina, Big Fat Snake og Bryan Adams på. Det er en sjov måde at være sammen på og samtidig gøre en indsats.
I 2010 prøvede Vennekredsen kræfter med et kæmpe loppemarked og efterfølgende et lidt mindre med restsalg.
Som medlem af Vennekredsen, indgår du i vores medlemsregister. Du vil så modtage e-mails, når vi skal hverve hjælpere til vores kommende arrangementer. Har du tid og lyst bidrager du i det omfang du har mulighed for. Det er vigtigt at understreget du ikke forpligter dig til noget. Du kan også bare have lyst til at blive medlem fordi din datter, dit barnebarn, din niece, din nabo eller dine venners datter spiller i Den Jyske Pigegarde. Det kan også bare være fordi du har set os ude i byen eller på tv og synes vi er gode. Det kunne også være en gaveide til venner, forældre og bedsteforældre.
STØT VENNEKREDSEN – SÅ VI KAN STØTTE DEN JYSKE PIGEGARDE
Indbetal 150,- kr. til Djursland Bank på reg. 7265 kontonr. 0001079401 og skriv dit navn og din mailadresse i oplysningsfeltet.