Sidst opdateret mandag 23. august 2010 af webmaster

Trommekorpset med Lilholt Band i Sønderborg

Lørdag d. 21. August var der igen koncert for trommekorpset sammen med Lars Lilholt Band. Denne gang var det Sønderborg Lilholt og trommekorpset besøgte.

Som sædvanlig var det et veloplagt trommekorps der gik på scenen i Thranes trommeshow og publikum fik et trommeshow på højt niveau. Publikum kvitterede Klaus Thrane og trommerne med et stort bifald og pigerne kunne gå fra scenen efter en flot indsats.

Endnu en koncert var veloverstået og pigerne kunne igen stige på bussen og kører tilbage til Århus – men der kom lige en ko i vejen….

På vej til Århus blev der gjort stop på restepladsen Hylkendal hvor der pludselig stod 25-30 køer og forhindrede trommekorpset i at komme videre. Køerne var sluppet ud af deres indhegning og var på vej ned på motorvejen så pigerne og bestyrelsen måtte ud af bussen igen og stoppe køerne i deres fremmarch mod motorvejen. Politiet blev kontaktet og ankom 45 min senere trods de ikke rigtig troede på historien om køerne indtil de selv kunne se det med egne øjne. Lettere forsinket ankom et træt trommekorps til garden klubhus sent lørdag nat…

Se flere billeder her…